Eksklusivt og vildt
Østers har tilbage til oldtiden været en attraktivt spise.
Vore forfædre havde sans for kvalitet og det er der heldigvis rigtig mange der også har i dag.
At spise østers fra Venø i Limfjorden gi'r dig den ultimative
smagsoplevelse.
Vi har de fineste vilde østers, der kan opdrives. Vi bliver af kendere rost for vores høje kvalitet, både fordi vi leverer et unikt produkt, men også fordi vi gennem hele produktions-processen og leveringen udøver den største omhu og omtanke for produktet.
Vi har lagt en række opskrifter og tips ud her på vores hjemmeside. Klik dig videre i menuen til højre.
Åbning af østers
Når du går i gang med at anrette østers, så se altid efter, at alle østersskaller er lukkede. Hvis
én skal er åben, og ikke lukker sig, når du banker let på den, skal du sortere den fra.
Det er vigtigt, at du har et godt værktøj. Der findes forskellige typer af østersknive. Det gælder her om at finde den, du selv synes ligger godt i hånden og har den fornødne funktionalitet.
Hold østersen med den ene hånd og kniven i den anden. Du kan med fordel holde østersen i et håndklæde. Derved undgår
du at skære fingrene på de skarpe kanter.
Stik kniven ind i østersen mellem de to skaller og drej kniven. Derved skæres østersmusklen over, og østersen kan åbnes.
Det kan være lidt af en øvelse at finde det korrekte sted at åbne østersen. Nogle foretrækker “hængslet”, andre foretrækker et andet sted.
|