VenØsters er den eksklusive fødevare. Den rene smagsoplevelse for den kvalitetsbevidste kunde. Nyd synet af de ensartede østers, der præsenterer sig smukt på tallerknen.
Østers fra Venø Fish Farm A/S er et gennemkontrolleret kvalitetsprodukt. Først skraber og renser vi vores østers udvendigt. Dernæst gennemgår de en rensningsproces i vores avancerede renseanlæg. Yderligere får vi
taget laboratorieprøver, så vi hele tiden sikrer os, at kvaliteten er i top. Vores egen biolog dokumenterer løbende vores rensningsproces.
Hver eneste østers har vi sorteret ved håndkraft i fire forskellige størrelser, afhængig af vægtklasse. Vælg selv, hvor meget dine VenØsters skal veje.
Vi har en stor lagerkapacitet og kan derfor levere østers, også ud over den periode, hvor østersfangster er tilladt.
Før levering lægger vi østersen i trækasser, foret med træuld. Herefter får østersen kvalitetsstemplet: "VenOysters". Korrekt opbevaret mellem 3 - 9 graders C kan VenØsters holde sig
frisk i op til syv dage.
|